Bier og honning af Lene Stiil og Jens Astrup – bog

Bogen angriber biavlen fra begynderen eller “den nysgerriges” udgangspunkt. Du bliver ført blidt rundt i mange grundlæggende begreber.

Rigt illustreret med mange smukke helsides billeder. Fin sektion med opskrifter med honning, i sær opskriften på honningkage med et kilo honning synes jeg kalder på at blive prøvet!

I løbet af de godt 100 sider bliver du præsenteret for en del af biavlerens praktiske gøremål og også en del omkring biernes sundhed. Honninghøst, røring af honning, indvintring og varroabehandling. Klogt bliver niveauet aldrig dybere end at der henvises til et begynderkursus eller en erfaren biavler, men du får en forståelse af at opgaverne er vigtige men overkommelige.

Min anbefaling af bogen er helt klart at du lægger på din ægtefælles natbord, når du selv har været gennem den. Den er letlæst og faget bliver virkelig beskrevet på en indførende måde – og mange af billederne er meget betagende.

Helt klart en læsning værd, men hvis du kun vil købe en bog om biavl kan den ikke stå alene.

Bier og Honning
Bier og Honning, Lene Stiil og Jens Astrup

 

Bistader

En af de store beslutninger for den nye biavler er stadetypen.

De fleste husker nok de traditionelle træstader med låg og tag, kaldet trugstade. De findes i mange afskygninger, fra gamle frønnede slidte stader der kræver renovering for at være brugbare til virkelige kunsthåndværker fra fx http://www.luksus-bistader.dk/

Fra Dansk Biavlerforening
Traditionelle trugstader i hyggelig have.

Driftformen i disse stader er tættest mulig på traditionel bidrift og der kan “rodes” meget med bierne, da man gradvis tilsætter enkelte rammer ind til “truget” er fyldt og man kan sætte enkelte kasser på, som kaldes honningmagasin. En ulempe kan være at der oftest ikke er plads til mere end to honningmagasiner under låget og man er så nødt til at fumle med at pakke stadet ind, hvis der er meget stærkt honningtræk.

Det nok mest nærliggende alternativ er kunststof stader, som består af styropor (fx. OBC stade eller Tappernøje) eller polyurethan (Rea-Dan). Fælles for disse er at de består af en bund og et låg, samt “kasser” imellem.

Grønt kunststofstade.
Kunststof stader er også hyggelige.

Et stade består af mindst en kasse og op til typisk 4-5 kasser. Ulempen ved denne type stade er at ikke alle synes de er så kønne og det kan give ganske høje løft, der ikke er gode for ryggen når den øverste kasse er fyldt med måske 20 kg honning. Men som udgangspunkt er der færre forstyrrelser for bierne, da man typisk arbejder med “hele kasser” a’ 10 rammer, i stedet for at arbejde med enkeltrammer.

Der er flere måde at undgå de tungeste løft. Man kan presse eller slynge lidt oftere end man ellers ville (og måske oven i købet opnå nogen mere spændende honning-sorter) og man kan prioritere at vælge rammemål (størrelse på rammerne) der giver lavere tårne med lavere vægt i hver kasse.

Rea-Dan stader
Biavler foran Rea-Dan stader

På kuriosum plan kan jeg nævne at der også findes Warré stader og top-bar hives (afrikaner stader.) Det er min opfattelse at det er en god plan at gøre sig sine første erfaringer som biavler i de først i artiklen nævnte stadetyper. Men i særdeleshed for folk med hænderne skruet godt på og et veludviklet gør-det-selv gen tror jeg man kan give sig selv nogen spænende oplevelser med de lidt atypiske stadetyper.

Dronningeavl med Nicot

Dronningeavl er nok ikke noget af det første du kaster dig over.  Men hvis du som jeg får lyst mener jeg at dette er de mest udførlige og brugbare videoer der beskriver Nicot systemet, der tager meget af det vanskelige arbejde ud af dronningeavl – eller dronningeproduktion – som vi nok rettere bør kalde det når der ikke er tale om planlagt og systematisk fremavl ud fra en stor genmasse.

Med Nicot kan du producere et antal dronningeceller “on demand”, og dermed få hold i mange dronninger på kort tid. Det kan være en ide hvis du fx har været uheldig med dine dronninger og ønsker et antal nye. Dem kan du så lave ud fra din bedste dronning eller en ny befrugtet dronning. Hvis du ikke skal bruge dem med det samme kan du lade dem gå i aflæggere eller i parringsstader til du skal bruge dem.

Jeg vil selv i sommer lave en runde af denne type dronninger og vil supplere med mine erfaringer og hører i mellemtiden gerne om andres erfaringer.

Mjød

Når du er kommet i gang med din biavl og pludselig har meget mere honning end du selv har brug for og du måske ikke gider bakse med at sælge det, så er en af de oplagte anvendelse at brygge noget god gammeldags mjød!

Jeg opfatter mjødbrygning som lidt mindre bøvlet end ølbrygning. Du skal selvfølgelig bruge lidt udstyr, men råvarerne har du i det store hele ved hånden. Du skal bruge honning, vand og gær. Nogen bruger bagegær, men du kan styre processen lidt mere ved at købe specifikt gær – ikke til mjødbrygning – men fx portvins eller champagnegær.

Derudover skal du bruge en gæringsspand (evt. 2 så du kan omstikke undervejs) og flasker.

De få beslutninger der er drejer sig om hvorvidt du vil koge honningen, hvilket ødelægger de fleste gavnlige stoffer i honningen, men giver en større grad af kontrol. Du skal også beslutte om du vil tilsætte andet for at styre smagsgivning og farve. Det kan fx være hindbær der kan give en flot rødlig mjød eller det kan være slåen der giver en lidt skarpere snapseagtig smag. Der er enormt mange muligheder med jeg vil foreslå at starte enkelt og så drage erfaringer ud fra de første bryg.

Så jeg vil blot gøre opmærksom på et kursus i den kommende weekend hos Maltbazaren i Rødovre.